Ring +45 6087 3008
Eksklusiv brugsret - Uendelige muligheder
Ring +45 6087 3008
Eksklusiv brugsret - Uendelige muligheder
  • 0
  • 0

Vilkår og betingelser

På denne hjemmeside ser du en samling af eksklusive unikabilleder.

Alle unikabilleder bliver vist med vandmærke. De vises ikke i original størrelse (5184 x 3456) og kvalitet.

Du køber retten til at bruge billeder af fotograf Camilla Simonsen. Alle billeder er i en høj opløsning. Unikabilleder sælges med en eksklusiv brugret (brugertilladelse), der betyder ubegrænset brug over hele verden på alle medier eller platforme. Du kan eksempelvis bruge dem til:

– Personlig og erhvervsmæssig brug.
– I artikler, på din hjemmeside, i bøger.
– Print på t-shirts, andet tøj, stof.
– Præsentationer fx PowerPoint.

Ingen slutdato

Medmindre andet er aftalt gælder din brugertilladelse i ubegrænset tid. Priserne afspejler den omfattende brugertilladelse.

 

Du må IKKE videresælge den digitale fil

Du har ikke ret til yderligere overførsel af brugertilladelse. Det betyder, at du ikke må videresælge eller give billederne væk.

Enhver brug af billeder, der er i strid med ovenstående vilkår, betragtes som en misligholdelse. I væsentlig misligholdelse har Camilla Simonsen ret til at opsige aftalen med dig og kræve erstatning efter dansk ret, dog som minimum kompensation kr. 25.000.

1) Brugertilladelse: Som køber af en elektronisk fil (foto) giver det dig som bruger en eksklusiv rettighed til at vise eller bruge fotoet til personlig og erhvervsmæssig brug. Du må også give en kopi af billedet til et reklamebureau, som du har hyret til at lave dit slutprodukt, forudsat at de kun bruger fotografiet til din opgave. De må gerne beholde filen, hvis de, på dine vegne, skal bruge det til fremtidige opgaver.

2) Copyright: Billedet er ophavsretligt beskyttet. Du må ikke lave eller distribuere kopier af samme billede uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Camilla Simonsen.

3) Ejerskab: Billedet og alle efterfølgende kopier tilhører Camilla Simonsen.

4) Begrænset garanti: Camilla Simonsen garanterer, at filen er fri for fejl. Filen vil blive erstattet inden for et år fra købsdato, hvis filen fx er blevet beskadiget eller gået tabt.

 

Betaling

Afvent med betalingen indtil du får tilsendt en faktura fra Tekstsprutten. Fakturaen er en bekræftelse på, at du er køberen af billedet. Herefter kan du betale direkte til den oplyste bankkonto. Benyt venligst dit ordre-ID som betalingsreference. Din ordre vil ikke blive sendt, før betalingen er modtaget/godkendt.

FAQ

Hvornår modtager jeg min ordre?
Alle ordrer behandles normalt inden for 1-3 arbejdsdage for modtagelse af bestilling. Din ordre vil blive sendt til din e-mail-adresse, når du har betalt fakturaen.

Hvordan betaler jeg?
Du får tilsendt en faktura.

Hvorfor har jeg ikke modtaget en e-mail?
Hvis du ikke har modtaget en e-mail efter bestilling så tjek, at e-mailen ikke er blevet blokeret af din e-mail-udbyder. Tjek din spam-mappe (uønsket mail). Hvis du stadig ikke kan finde den, så send en e-mail til: cs@tekstsprutten.dk med dit brugernavn og kontaktoplysninger.

Behøver jeg at oprette en konto for at købe et billede?
Ja, du skal oprette en konto.

Jeg har glemt mit kodeord, hvad gør jeg?
Du kan altid nulstille din adgangskode.

Hvad betyder unika?
Unikabilleder kan kun købes af én køber. Køber du billedet, får du eksklusiv brugsret eller eneret til at bruge billedet. Efter dit køb vil billedet være udsolgt.

Kan jeg bruge billederne på min hjemmeside?
Ja, det kan du. Du har maksimal frihed til at bruge billederne.

Hvorfor er billederne en smule uskarpe at se på?
Alle billeder er blevet reduceret i størrelsen og gemt til web i en lav kvalitet. Alle unikabilleder bliver vist med vandmærke. De vises altså ikke i original størrelse (5184 x 3456) og kvalitet. Det er for at sikre en hurtigere loadtid.